Der er forskel på tandlæger

Skal tanden trækkes ud eller kan den reddes?
Er laserbehandling bedre?
Kan knoglen gendannes?
Det er nogle af de punkter, som vil blive uddybet i denne sektion - og som tandlæger vil svare forskelligt på. Det er vigtigt at være klar over, at ingen, heller ikke tandlæger,

Skal tanden hives ud?

Paradentose nedbryder knoglen, og hvis processen fortsætter, kan der komme en dag, hvor din tandlæge siger, at tanden må hives ud – der er ikke længere tilstrækkelig knoglemasse omkring den til, at den kan bevares. Før du siger ja og accepterer dommen, er der nogle ting, du skal overveje.

Kan tandrensning give problemer?

Ja, en tandrensning kan faktisk nogle gange give problemer. Ind imellem oplever man, at der er meget stor ømhed efter en tandrensning og 1-2 dage bagefter kommer der så betændelse i tandkødet. Det kan være fra lidt til meget betændelse, og det er ofte dybt nedslående og mystificerende: nu var tænderne jo lige blevet renset, så hvad er der nu galt?
Men der kan gå flere ting galt under en tandrensning, som kan gøre, at der kommer betændelse bagefter. Der kan blive skubbet en lille bitte stump tandsten dybt ned i en lomme, eller bakterier fra tandkødsranden kan blive skubbet ned. Der kan komme et lille sår eller en rift i lommen, eller det kan være, at rensningen ikke er gået dybt nok, så der stadig sidder bakterier nederst i tandlommen.
Det er normalt at være øm efter en tandrensning, men denne ømhed bør aftage ret hurtigt (1-2 dage). Hvis ømheden fortsætter - og især hvis den koncentrerer sig om en enkelt tand - så er der muligvis tale om en betændelse. At skylle munden med klorhexidin nogle gange om dagen (se Akut hjælp) kan ofte løse problemet, og ellers er det tilbage til tandlægen. Nogen foretrækker at være på den sikre side - de skyller med klorhexidin i nogle dage efter en tandrensning for at forebygge, at der kommer en omgang tandkødsbetændelse bagefter.
Hvis man oplever flere gange i træk at få betændelse efter en tandrensning, skal man nok overveje at skifte tandlæge, da det kan skyldes manglende omhu eller grundighed. Men en enkelt gang kan forekomme hos selv den bedste tandlæge.

Tandlægeskræk - hvad kan du selv gøre?

”Hvis det gør ondt, så siger du bare til – så får du en bedøvelse,” sagde tandlægen, før hun gik i gang med den ”dybtgående tandrensning”. Nogle minutter efter gjorde det faktisk afsindigt ondt, og det prøvede jeg så at få hende til at forstå med gurglen og fagter. ”Gør det ondt?” spørger hun så. ”Du skal se, det er hurtigt overstået - jeg er lige straks færdig.” Og så fortsatte hun - uden bedøvelse. Stik imod, hvad vi havde aftalt.

Patientberetning.

”Jeg har tandlægeskræk.” Sådan har vi lært at sige, som om det er en sygdom, ligesom influenza - bortset fra, at influenza har det med at gå over af sig selv efter nogle dage, hvorimod ”en tandlægeskræk” ofte er langt sværere at få bugt med. Det kan skyldes, at det ikke kun er en sygdom. Det kan også være en naturlig reaktion på de oplevelser,

Er laser-behandling bedre?

Laserbehandling bliver i mange reklamer udråbt til den nye, fantastiske behandlingsmulighed for paradentose. Da laserudstyr er meget dyrt og kræver omfattende uddannelse i brugen, er laserbehandlinger også meget dyre, og det er derfor vigtigt at undersøge nøje, om udgiften er berettiget.

Reklamen lover, at laserbehandling er "mere effektiv"
end tidligere metoder - og endda kan være helbredende.
Sandheden er lidt mere broget...

Der er faktisk delte meninger blandt tandlæger og eksperter, om hvorvidt laserbehandlinger er bedre end traditionelle tandrensninger – og i det hele taget om det er en sikker behandlingsform.

Lektor Henrik Løvschall fra Tandlægeskolen i Århus har i en artikel i Tandlægebladet

Skal jeg sige ja til en penicillin-kur?

Der skrives meget negativt om penicillin, men generelt må jeg sige, at hvis tandlægen anbefaler en såkaldt ”penicillinkur” mod en fremskreden paradentose, så er der sandsynligvis grund til at tage imod den – også selv om du normalt ikke tager medicin. Det mener jeg af to grunde:

Er dine kviksølv-plomber giftige?

Amalgam, som er blevet brugt til tandplomber, er en blanding af kviksølv (43-54%) sammen med forskellige andre metaller. Kviksølv er i fri form ekstremt giftigt, og der har længe været formodninger om, at kviksølv i tandplomberne ikke var stabilt, men kunne frigives og blive optaget i kroppen

Er dine kviksølv-plomber for gamle?

Er dine kviksølvplomber blevet for gamle?

Plomber holder ikke evigt, men mange tænker ikke over det, før det er for sent, og skaderne begynder at opstå. Særligt gælder det for amalgam-fyldninger (kviksølv-plomber), at de er lavet af et fast materiale, der ikke giver sig sammen med tanden. I Tyskland regner man med en gennemsnitlig holdbarhed på 7 år for en amalgamfyldning. Men hvor mange af os render ikke rundt med fyldninger, der er langt ældre end det? Hvis du har en amalgamfyldning, der er mere end 10 år gammel,